Hatesphere

Ifølge eget udsagn spiller københavnske Offernat black/doom metal, og det er da også helt korrekt. Men det fortæller alligevel ikke hele historien om denne dynamiske duo, der fik sit gennembrud i 2022 under en Danmarksturné med Orm. Offernats dystre og sorte musik blandes nemlig både med ambient, prog, sludge- og postmetal, og det er på forunderlig vis både genkendeligt og noget, man aldrig rigtigt har hørt før. Duoen fokuserer på stemninger og fordybelse, men også på utæmmet raseri og højt til loftet. Det kan man især forvisse sig om ved at lytte til dette års udspil, Where Nothing Grows, som vi forventer vil ende på mange ’best of 2024’-lister. Københavnerne vil med garanti berige Copenhagen Metal Fests tematorsdag om black metal med en dragende og intens oplevelse.