
De unge østjyske thrash metal-gutter er efterhånden ved at være godt kendt i det danske land trods deres ret nye eksistens. De har turneret landet rundt det seneste år og er på ingen tid kommet på mange folks læber på grund af deres hæsblæsende og kaotiske liveshows, som foregår med 110 kilometer i timen. Det er svært ikke at lade sig rive sig med i det energiske inferno, som bandet skaber med de hektiske, hurtige riffs, mens de vælter rundt på scenen. De har også allerede fået store roser for deres liveshows, og de vandt årets udgave af Wacken Metal Battle. Inden de lægger vejen forbi CMF, har de dermed spillet på Wacken Open Air. Så der er 100 % garanti for, at de kommer brandvarme og totalt spilleklar til årets udgave af festivalen. Leder du efter festivalens mest energiske show, hvor du kan gå helt amok med en fadøl i hånden eller i et pit, så har Swartzheim den ultimative pakke af ungdom, spilleglæde og vildskab.