Der, hvor det melodiske metalcoreband Siamese befinder sig på den danske metalscene, er der ikke ret meget trængsel om pladserne. Men at det er et særdeles godt sted at være, har københavnerne efterhånden bevist i mere end et årti. At de står så markant på scenen, skyldes i høj grad, at Siamese ikke bare er topprofessionelle i alt, hvad de gør, men også at de besidder en uforlignelig legesyge. Og med knap 200.000 månedlige lyttere på musiktjenesten Spotify har de da også en rækkevidde som få danske bands. Deres seneste udspil, Home fra 2021, fik 5/6 stjerner af Gaffa, mens Heavymetal.dk skrev, at ” der ikke (er) mange bands på den danske scene, der eksperimenterer og udforsker så meget udenfor den typiske rock- og metalkomfortzone, som Siamese gør. En ting er i hvert fald helt sikkert: Med gruppens talent for uhyrligt velklingende omkvæd og deres smittende spilleglæde skal Siamese nok sætte fut i løjerne på Copenhagen Metal Fest.