”Hvad får du, hvis du smider en selvudnævnt jydebande med base i det københavnske Nordvestkvarter ned i en islandsk vulkan? Du får Katla. Tre unge mænd, der elsker at spille en ondskabsfuld og beskidt omgang doom. De mødte hinanden på Copenhell i 2017, hvor idéen til bandet opstod. Samme år mødtes de første gang i øvelokalet, hvor det klikkede med det samme, og Katla var en realitet. I 2018 smed de deres første udgivelse, KATLA (EP), på gaden, og 2019 en single med titlen ”Dragonlord”. 2019 var også året, hvor Katla vandt den danske udgave af Wacken Metal Battle og for alvor slog deres navn fast med deres karakteristiske omvendte kors.”

Således beskriver Heavymetal.Dk den københavnske trio, som vi har fornøjelsen af at byde velkommen på Copenhagen Metal Fest 2022. Hvis du er til hedninge-doom, så skal du bestemt ikke gå klip af denne koncert. Og når nu Island og Nangijala er ret langt væk fra Danmark, så er det bestemt den danske version, som er at foretrække!