Idaslet blev dannet tilbage i 2019, især af medlemmerne fra det nu hedengangne Xettia. Det forklarer nok
dødsmetal-elementerne, der giver gruppens herlige folke/vikinge-metal en solid og hårdtslående bund. Der
titter et væld af forskellige stilarter frem på debuten, Lurernes Glammen fra 2020, og der skiftes således
ubesværet fra sigøjnerstemning til lysten til at brænde stavkirker ned. Så er du til Trve Polka, horn af alle
slags, rigelige mængder af mjød, suppleret af uhæmmet skallesmækning, så skal du ikke snyde dig selv for
at opleve Idaslet på CMF!