Hemispherectomy

Der sker meget i den danske metalundergrund disse år. Et af de helt nye projekter er hjerneforskerne i Hemispherectomy, der udgav deres første EP i 2025. Bag det mundrette bandnavn står folk fra Manticora, Terrorpy, Mite og nu hedengangne Plaugemace, og det vil derfor ikke overraske, at fokus er på dødsmetal og hardcore fra den brutale ende af spektret. Med sangtitler som ”Cry Me A Fucking River”, ”Female Copulatoty Vocalizations” og ”Brain Dead” er der desuden lagt op til en hyldest til meningsløs vold og utæmmet aggression, men ikke uden et glimt i øjet.
Det bliver både tungt, hurtigt og voldsomt, når gruppen angriber Copenhagen Metal Fest i 2026. Og kom ikke for sent: Et Hemispherectomy-nummer varer sjældent mere end to minutter!