Danefae

Folkene i Danefae forener metalelementer, nordisk folkemusik og historiefortælling i en smuk sammenblanding, og med brug af både traditionelle og moderne instrumenter skaber de et udtryk, der er lige dele råt, melodisk og stemningsfyldt. De har fået positive ord med på vejen og modtog hele otte kranier i karakter hos Heavymetal.dk for både deres debutalbum, ”Tro”, og opfølgeren, ”Trøst”. Foruden at vinde Wacken Metal Battle Danmark 2025 leverede de også en flot præstation på sidste års Copenhell og har ligeledes spillet et hav af koncerter herefter. I begyndelsen af 2026 var de på turné med Lamentari og er også en del af HXC Kids-koncerterne året igennem. 

Gruppen skaber musik, der både føles forankret i fortiden og relevant i nuet, og som gør et klart indtryk, uanset om den opleves på plade eller live. Skulle du have læst ovenstående og tænkt: ‘Det lyder lige som noget for mig!’ og hvis du samtidig er fan af bands som Myrkur, Múr eller Eluveitie, så må du ikke gå glip af Danefae til årets Copenhagen Metal Fest.